I see dead people?

Så er det ved at være tid til en opdatering. Siden sidste indlæg har jeg overlevet svineinfluenza, oplevet mit første norske snevejr samt bekæmpet både spøgelser og dinosaurer – i hvert fald næsten!

Norge har tydeligvis, i hvert fald indtil nu, været noget hårdere ramt af influenza A, som det så fint hedder derhjemme, end Danmark. Indtil nu er 18 personer døde af sygdommen heroppe, mens det for et par dage siden blev offentliggjort, at det menes at hele 630.000 nordmænd enten har eller har haft sygdommen. På trods af disse tal så var det nu ikke det værste man kan forestille sig. Jeg havde meget høj feber, over 39 grader efter indtagelse af både ipren og panodil, men udover det så var det bestemt ikke værre end en almindelig influenza. Nu hoster jeg fortsat af og til, men ellers er sygdommen helt væk :)

I går havde jeg min sidste forelæsning på BI og måske endda den sidste forelæsning nogensinde, i hvert fald som en del af min kandidat uddannelse. Så frem til den 4. december står den nu kun på eksamenslæsning og opgaveskrivning. Denne store event skulle selvfølgelig fejres, så hvad er mere naturligt end at tage på spøgelsesfærd rundt i Oslo? Den originale spøgelsesvandring i Norge er en guidet to timers gåtur rundt i gamle Christianias (en af bydelene i Oslo) gader og Akershus fæstning.

Billede049 Billede047
I see dead people!!!! eller i hvert fald mænd i mørke frakker med hatte :)

Udover at det var hundekoldt, så var det også en super oplevelse med en blanding af spænding, historiefortælling af en guide der kunne en masse underholdende information om Christian den 4., og som bandede hver gang han skulle forsøge at tale dansk. “Desværre” så vi ikke direkte nogen “levende” spøgelser, men derfor var det nu alligevel meget interessant, og en lidt anderledes måde at bruge en aften i Oslo på. Læs evt. selv mere her: Spøkelsesvandring

Sidste weekend stod den et kulturelt indslag via et besøg på naturhistorisk museum, nærmere bestemt zoologisk og geologisk museum. Her var det muligt at hygge sig med en udstilling af alle de dyrearter der bor i Norge, og resten af verden. Og på den geologiske del var skelettet af en stor dinosaur udstillet samt en flot udstilling af diverse ædelstene.

DSC00574 DSC00568

Denne weekend bliver det nok mest til opgaveskrivning og forberedelse til min første eksamen på torsdag i environmental economics, men hvis sneen som lovet falder i aften, så står en tur op til frognerseteren nok også på programmet og evt. kontiki museet. Jeg håber alle har det godt derhjemme, og så vil jeg da lige sige et kæmpe tillykke med fødselsdagen til min kære lillesøster!!! Jeg håber du har haft en fantastisk dag, og jeg glæder mig rigtig meget til vi ses i december :D

Til slut kan I lige få et billede af en solnedgang oppe fra tagterrassen her på BSN.

IMG_2326

God weekend!

2 kommentarer

Gemt i Uncategorized

2 Kommentarer til I see dead people?

  1. Ida Birgitte Olsen

    Hej Søs. Tak for den søde hilsen. Det lyder da til at du får oplevet noget. Dejligt at du lige holder os opdateret en gang imellem :)

    Her hjemme glæder vi os meget til du kommer hjem, har endda fået overtalt Mor til at købe juletræ når vi nu skal holde jul hjemme i år. :)

  2. Anette

    Super! Hvor er du dygtig ;) Julen uden et juletræ ville da også have været helt forfærdelig.

    Jeg ringer lige og hører om du har haft en god dag lidt senere på eftermiddagen!

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s